Mit navn er Brian Ege Kristensen, jeg er 44 vintre, og fik konstateret type 2 diabetes i 2016. Det var noget, jeg skulle vende mig til. Jeg har været igennem mange operationer, og har altid kommet tilbage til status quo, næsten. Denne gang var det en kronisk sygdom, og jeg havde igen erfaring med sådan en mystisk ting. Jeg havde samme indstilling til det, som alle mine operationer. "bare giv mig min medicin, så er jeg kørende igen, og det er ikke noget jeg skal tænke på igen"jeg må så sige, at jeg tog fejl. Intet andet jeg havde måtte "slås med" har været så mystisk, eller påvirket så mange aspekter af mit liv. Jeg er så heldig, at jeg tager rigtig godt i mod medicin, desværre tager jeg også rigtig godt i mod sygdommen. Jeg har haft lægerne, og min fod terapeut, sige til mig at jeg ikke burde have de følgevirkninger jeg har, ud fra de "tal" alle tests viser. De er dog, heldigvis, ikke afvisende over for det min oplevelse og de ting jeg fortæller dem. Det er en sand fornøjelse at tale med professionelle som lytter.
Jeg er forhåbningsfuld for at et forum som dette, kan hjælpe andre med at forstå deres diabetes 2, og finde et community som giver dem den støtte, som de måtte have behov for. Samt at det kan være med til at af-stigmatiserer den... Min erfaring har været, og er, at en dem der var værst til det, var mig selv. Alt den selvbeskyldning jeg har har udsat mig selv for, har ikke været sund. Jeg kan se i dag, at jeg ikke vidste bedre, samt at jeg har sat en langt højere (umulig) standart for mig selv, end jeg nogensinde kunne finde på at gøre mod andre.
Comentarios