top of page

Blodsukker - langtids- og her og nu

Opdateret: 9. feb.

Lidt blandede betragtninger om blodsukkeret, både "det lange" og "det korte".


Hæmoglobin a1c/Hba1c/langtidsblodsukker/"sladrehank"

Kært barn har mange navne......


Hba1c er, lidt forenklet sagt, den mængde glukose, der har klistret sig på de røde blodceller, og afspejler dermed det gennemsnitlige blodsukker, som man har haft i de røde blodcellers levetid (de sidste 90-120 dage). Lægerne måler Hba1c og behandler ofte kun efter dette tal. Det er efter min mening ikke en speciel god markør at behandle efter, for et tilfredsstillende Hba1c kan skjule nogle meget usunde blodsukker variationer med høje toppe og dybe dale, som slider meget på kroppens celler og organer. Hba1c er i sig selv ingen synder overfor følgeskader, for det er de daglige blodsukre, som tilsammen skaber Hba1c, der også genererer evt. følgeskader. Både et generelt forhøjet blodsukker og et meget varierende blodsukker kan være sundhedsskadeligt og bevirke følgeskader af forskellig art. Det sidste er højst sandsynligt det værste, og det fanges ikke altid i måling af Hba1c.


Hba1c som diagnoseværktøj

Tidligere blev fastende blodsukker og Oral glukosebelastningstest brugt til at stille diabetes diagnosen, men i 2010 blev Hba1c implementeret som det nye diagnoseværktøj. Hvis Hba1c er 48 mmol/mol eller over, så har man diabetes. Min personlige mening er, at 48 mmol/mol er en for høj grænse. Dette tal blev besluttet i sin tid, fordi især retinopati (diabetisk øjensygdom) udvikler sig derfra, men det viser sig, at følgeskader kan dukke op længe før, fx også neuropati (nerveskader). Så grænsen på 48 mmol/mol bør sænkes til ca 45 mol/mol, efter min mening.


De 48 mmol/mol er en besluttet grænse taget af nogle faglige eksperter, men har ikke baggrund i eksakte analyser, forskning e.l. - bare en besluttet grænse opnået i konsensus. På tide at kigge lidt mere indgående på denne grænse. Man har været insulinresistent i sikkert flere år, før Hba1c er oppe på 48 mmol/mol eller højere, og dermed har man gået rundt med forhøjet insulinniveau i blodet i lang tid, hvilket er mindst lige så skadeligt som et forhøjet blodsukker. Lægerne bør måle insulinniveauet, når der er den mindste mistanke om risiko for præ- eller diabetes. Denne måling (c peptid) kan indikere risikoen længe før, Hba1c giver udslag, og man ville kunne fange mange flere tilfælde i opløbet og dermed undgå egentlige diagnoser.


Daglige blodsukre

Indtag af mad og drikke påvirker blodsukkeret, men der er forskel på, hvor meget.





  • kulhydrater påvirker blodsukkere meget

  • protein påvirker blodsukkeret noget

  • fedt påvirker blodsukkeret lidt




Derfor er der god grund til ikke at indtage for mange optagelige kulhydrater, uanset om det er såkaldte hurtige eller langsomme. Min erfaring er, at der ikke er ret meget forskel på hastigheden for optagelse af kulhydrater. Mit blodsukker topper stort set altid 45-60 min efter spisning uanset kulhydraternes art. Kulhydrater er sukkermolekuler sat sammen i varierende kædelængder, som blot skal "klippes over", før de havner som glukose i blodet. Denne klipning starter allerede i munden, når maden blandes med spyttet og dennes amylase. En undtagelse er kostfibre, som også er kulhydrater, men stort set ikke-optagelige og påvirker derfor ikke blodsukkeret.


Et godt eksempel på såkaldte langsomme og sunde kulhydrater er denne lille test af 130 gr fuldkornsbrød (multikernebolle), som jo anbefales som værende sundt og godt også for diabetikere!






Som grafen viser, målt med CGM (freestyle libre), steg mit blodsukker hurtigt og højt, og jeg synes ikke helt, at det ligner langsomme eller sunde kulhydrater! Jeg har testet havregryn flere gange og det er helt samme billede. At diabetikere kan spise fuldkornsprodukter uden problemer er desværre skudt helt ved siden af.







Stigende blodsukker under usædvanlige omstændigheder

Blodsukkeret stiger ofte sidst på natten, eller lige når man står op. Dette kaldes Dawn Phenomenon eller Morgengrysfænomenet. Det er kroppens måde at gøre sig klar til dagens hårde dont, i gamle dage gøre sig klar til "flight or fight" lige fra morgenstunden. Visse hormoner påvirker leveren til at udsende glukose fra glykogenlageret, så musklerne kan få noget energi til den øgede aktivitet efter søvnen. Blodsukkeret falder oftest først igen efter spisning, fordi bugspytkirtlen udsender insulin pga maden.


Under og lige efter motion kan blodsukkeret også stige, og det er egentlig samme mekanisme, som beskrevet ovenfor under morgengrysfænomenet. Musklerne skal bruge ekstra energi, og leveren sender derfor ekstra glukose ud i blodet. Under motionen bruger musklerne oftest denne ekstra glukose, og endda uden brug af insulin, men kun ved hjælp af en glukosetransportør (glut4). Når man stopper motionen, skal musklerne ikke længere bruge så meget energi, men der er glukose på vej fra leveren og i blodet, så derfor stiger blodsukkeret lige efter motion. Ingen fare i det. Bugspytkirtlen skal lige have udsendt lidt insulin for at sænke det, hvilket sker kort tid efter.


Under andre former for stress af kroppen, som fx varme eller kolde bade, infektioner, sygdom og under faste, sker ofte det samme. Blodsukkeret stiger, fordi kroppen gør sig klar "til kamp", fordi der sker noget unormalt. Der er intet farligt i disse blodsukkerstigninger, for der er kun tale om ca 1 gram glukose ekstra, hvilket kroppen ikke opfatter som farligt, og derfor ikke sænker det med insulin.


Som eksempel kan blodsukkeret om morgenen stige med måske 3 mmol/l på baggrund af dette enkelte gram ekstra glukose, mens det stiger nogenlunde det samme, hvis man spiser 30 gr glukose i form af stivelse (fx havregryn), fordi det sidste udløser en kraftig insulinrespons og dermed holdes nede. Der er selvfølgelig stor forskel på kroppens reageren overfor de to scenarier, og det første er klart mindre skadeligt end det sidste. Højt insulinniveau øger insulinresistensen, skaber inflammationer, øger små oxyderede LDL-partikler og andre usunde tilstande i kroppen.


Konklusionen er, at mange forhold påvirker blodsukkeret, og nogle af disse stigninger kommer nærmest af sig selv, men de mest sundhedsskadelige af dem kan vi heldigvis undgå/holde ned ved at spise og drikke sundt og uden for mange kulhydrater forudsat, at man stadig har en tilfredsstillende insulinproduktion, hvilket de fleste type 2 har i mange år efter diagnosen.


Pointen i mit opslag er mest, at lærdom, viden og erfaring om denne lidt besværlige sygdom, gør det hele meget lettere at håndtere, når man ved, hvor man skal fokusere indsatsen.


Kom gerne med bemærkninger og også gerne uenigheder, hvis der skulle være sådanne.



PS: Jeg glemte helt at give en status på de fysiske udfordringer, som jeg altid byder mig selv og min krop, så den kan holdes lidt i gang. Siden sidst har jeg været en tur i Tromsø, Norge for at kigge på nordlys, hvilket blev opnået allerede den første aften-nat. Der var det flotteste nordlys set ude i vildmarken langt fra byen.



116 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Jeg er ikke min diagnose…

Mit navn er Brian Ege Kristensen, jeg er 44 vintre, og fik konstateret type 2 diabetes i 2016. Det var noget, jeg skulle vende mig til. Jeg har været igennem mange operationer, og har altid kommet til

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
bottom of page