Fra start med diabetes type 2

Jeg vil begynde dette indlæg med en status for mit projekt ”cykle 1.000 km i juli måned”. Det gik helt efter planen, og jeg afsluttede med en tur på 101 km d. 30. juli, så jeg havde endda en dag i reserve. De mange km betød en mærkbar forbedring af min cykelform, men også en mindre tilbagegang for min øvrige træning, som er styrketræning og løb, så det fokuserer jeg nu på at få optimeret igen. Cyklingen kan faktisk også ses på mit blodsukker, som har haft rigtigt godt af de mange timer på cyklen, både imens og også i timerne bagefter.

Jeg har allerede planlagt den næste udfordring, som bliver en 3-4 dages fjeldvandring i Norge sidst i august.

Denne gang vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg spiser, og hvorfor jeg har valgt den kosttype, som jeg nu har.

Jeg fik konstateret diabetes 2 i 2009 ved en tilfældighed, og mit hæmoglobin a1c (langtidsblodsukker) var ikke tårnhøjt, men lå lige over diabetesgrænsen. Det var lidt et chok, for jeg levede jo sundt, dyrkede ret meget motion og var kun lidt overvægtig – men overvægten sad omkring taljen og på maven, og dermed også uden tvivl på de indre organer, især lever og bugspytkirtel. Denne overvægt i kombination med diabetes i mine gener, udløste min diabetes, er jeg sikker på.

De første par år tog jeg det ikke seriøst nok, tænkte at det går nok væk igen, for det må være en fejl. Efter et par år blev jeg igen kontrolleret, og denne gang hos en ny læge som tog det mere alvorligt. Jeg kom på Metformin og fik en smule information om sygdommen, kost og motion, men meget lidt. Her er virkelig en mangel for ny-diagnosticerede. Man er meget på egen hånd og må selv opsøge yderligere information og lærdom om sygdommen. Heldigvis er der senere kommet kommunale forløb til, som nye kan deltage i, men det er slet ikke nok eller dækkende for behovet.

Jeg begyndte at tage sygdommen mere seriøs, og ændrede min kost, så jeg spiste efter de officielle anbefalinger. Jeg forstod dog ikke helt, at mit blodsukker alligevel var steget lidt til hver kontrol hos lægen. Lægen forklarede, at det var helt normalt, for diabetes er en kronisk og progressiv sygdom, som ofte kræver mere og mere medicin. Han fortalte, at ca. 50 % af alle diabetikere var på tilført insulin efter 10 år!

Det blev startskuddet for mig til at gøre noget drastisk ved sygdommen. Jeg besluttede, at mit erklærede mål er, at jeg aldrig vil på tilført insulin, altså at jeg vil sørge for, at det aldrig bliver nødvendigt. Jeg begyndte at studere sygdommen på nettet, i artikler, faglige medier, forskningsstudier osv, og begyndte at undre mig ”når det er kulhydrater, som hæver mit blodsukker op i de farlige højder, hvorfor anbefales det så, at jeg skal spise 250-350 gr kulhydrater om dagen?”. Dengang fandtes ikke rigtigt begrebet LCHF (low-carb-high/healthy-fat), som det gør i dag, så jeg måtte selv ”opfinde” en kosttype med færre kulhydrater. I begyndelsen levede jeg nærmest af salat, tomater, agurker og kød, men jeg kunne se på mit blodsukker, at det virkede. Blodsukkeret normaliserede sig efter få dage. Det var en øjenåbner af rang, og jeg begyndte derfra at finpudse og optimere min kost og fandt gode opskrifter med få kulhydrater. I dag svømmer nettet nærmest over med dem, men det gjorde det ikke dengang, så jeg var lidt på egne kokke-ben, men det lykkedes fint, og jeg har siden spist denne kosttype, dvs i mere end 10 år nu. Jeg er ikke 100 % striks altid, for der skal også være plads til lidt ”sjov og ballade”, men min filosofi er, at jo mere stringent man holder sit blodsukker til hverdag, jo bedre kan man tåle lidt udskejelser af og til.

Mange tror fejlagtigt, at man spiser en masse fedt på denne kosttype, men det er en stor misforståelse. Klart at man spiser mere fedt end på de officielle kostråd, for når man skærer så meget ned på kulhydraterne, skal man have sin næring fra protein og fedt, og oftest bliver begge øget. Man holder sig naturligvis til det sunde fedt. Min kosttype er i dag LCHP (low-carb-high-protein). Mine kolesteroltal er i øvrigt fine, hvis nogle undrer sig over det.

Jeg kan stadig holde mig (nærmest) medicinfri, og intet tyder på, at min insulinresistens er øget gennem årene. Jeg har ingen følgeskader og er gennemgående sund og rask, bortset fra diabetes type 2, som jeg efterhånden har vænnet mig til at følges med gennem livet.

I må meget gerne kommentere og afgive jeres meninger om emnerne.

Billedet viser Freestyle Libres estimering af mit hba1c/langtidsblodsukker for de sidste 90 dage. Ikke helt nøjagtigt estimering men nok nogenlunde.