Diabetes type 2 – er det min egen skyld?
Årsagerne til udvikling af diabetes type 2 er et evigt diskussionsemne, som virkelig kan skille vandene, også hos diabetikerne selv. Jeg vil her give mit bud på, hvordan jeg ser på dette spørgsmål, som der bestemt ikke kun er et svar på.
Der er mange årsager til, at man udvikler diabetes 2 – medicininduceret, fx kolesterolsænkende medicin, graviditetsdiabetes, kropslige påvirkninger som fx stress, arvelige forhold, etnicitet, overvægt og inaktivitet. I min tekst her tager jeg kun udgangspunkt i de største triggere, nemlig overvægt og inaktivitet, som hænger tæt sammen.
Der er ingen tvivl om, at gener har en stor betydning for, om man udvikler diabetes, men det er ret sjældent, at gener gør det alene. Der skal en trigger til, og den største trigger er overvægt og inaktivitet, uanset om vi kan lide det eller ikke. Fakta er, at 85 % af ny-diagnosticerede diabetikere er overvægtige, og overvægten er stærkt stigende, ligesom diabetesepidemien er. De to kurver følges nærmest slavisk ad, og gener udvikler/ændrer sig slet ikke så hurtigt, som diabetesepidemien gør.
85 % af diabetikere er overvægtige, men kun 15 % af overvægtige får diabetes, og hvorfor den forskel? Dette tror jeg i høj grad skyldes gener. Mange overvægtige får ikke diabetes, fordi de ikke har det i generne, og mange diabetikere får sygdommen, fordi kombinationen overvægt og gener udvikler den. Jeg har dog læst for nyligt, at nogle forskere nu mener, at vi måske alle sammen mere eller mindre har diabetes i generne, og derfor også alle har risiko for at få sygdommen, hvis den trigges af noget, men ikke nødvendigvis det samme.
Jeg har aldrig selv været svært overvægtig, men jeg har været moderat overvægtig i nogle år (er det stadig i mindre grad) med det meste ekstra siddende på maven/taljen, altså æblefaconen, der direkte peger på fedt på de indre organer, især lever og bugspytkirtel. Fedt på leveren udvikler insulinresistens i selvsamme lever, og det skaber problemer for sukkermetabolismen. Jeg har (vistnok) diabetes i generne, og triggeren/udløseren af sygdommen var uden tvivl overvægt og deraf fedt på de indre organer. Jeg har altid været rimelig aktiv, så dette er ikke hovedårsagen, selvom jeg jo ikke har været aktiv nok, når jeg blev overvægtig.
Er det så min egen skyld, at jeg blev overvægtig og derfor udviklede diabetes?
Det mener jeg faktisk ikke, at det er - ikke fuldt ud i hvert fald. Jeg spiste jo ligesom alle mine bekendte og det meste af Danmarks befolkning. Jeg spiste endda langt hen ad vejen, som de officielle kostråd anbefalede. En af de helt store syndere er, at industrien begyndte at lave mad. Præ- og ultraforarbejdede fødevarer og hele måltider, som indeholdt masser af sukker og andre hurtige kulhydrater uden reel næring. Fruktose er den værste sukkerart for leveren, da dette kun kan nedbrydes i leveren og ofte omdannes og lagres som fedt i selvsamme lever, og ultraforarbejdet mad indeholder masser af fruktose. Prøv at kigge på næringsdeklarationerne på de fleste morgenmadsprodukter, som lovprises for at være sunde. De består alle af 60-70 % hurtige kulhydrater, hvoraf 15-20 % er sukker. Det er langt fra sundt for hverken raske eller diabetikere.
Så den største synder i diabetesepidemien er overvægt, og den største synder ift overvægt er den udvikling samfundet har gennemgået. Industriens elendige madkvaliteter, mindre bevægelse generelt og bortfald af det lidt hårdere arbejde på de fleste arbejdspladser, skolernes reducering af motionstimer og unge menneskers udskiftning af motion i fritiden til stillesiddende aktiviteter foran skærmene - altså overvægt og inaktivitet. Er det så vores egen skyld, at vi har udviklet diabetes type 2?
Livsstilen har jo ændret sig betydeligt på 150 år eks... dengang der overvejende var bønder og alle arbejdede mand kone og børn spiste man jo alt både kød sovs og kartofler lidt surt og sødt. Dengang var ting lavet fra bunden af gode råvarer som ikke var sprøjtet med alt muligt fra stråforkorter insektmidler osv.. bilen fandtes ikke så man gik eller brugte hestevogn. Man fik højst sandsynligt sin rigtige gode velfortjente nattesøvn da man ikke kunne hænge på nettet eller se tv hele døgnet. Og stuen var ikke fyldt af lamper og lys indtil man går i seng. Arstider bestemte alt . Vinteren var der ingen markarbejde eller høst så da var der " kun " dyrene... man samlede…