Blodsukkermålinger.

I dette indlæg vil jeg komme ind på blodsukkermålinger og om det er noget som en type 2 har nogen gavn af.

Først dog som vanligt en lille status på de fysiske aktiviteter, som jeg udfordrer mig selv lidt med

Vandring i fjeldene i Hardangervidda, Norge, i starten af september. Intet slår Norges natur deroppe i fjeldene, og min søn og jeg gik nogle hikes både oppe over trægrænsen, hvor der lå lidt sne, og længere nede, hvor der var træer og mere frodigt. Min søn tog den hårde rute og jeg den lidt mere bløde. Den første dag var med fuld oppakning, men heldigvis var de næste dage dagsture, hvor jeg kunne nøjes med en alm mindre rygsæk.

Forleden gik jeg Amarminoen fra DR-byen til Dragør. En dejlig tur på 27 km gennem fælledens skønne natur og kyststrækninger. Den kan anbefales.

Blodsukkermålinger

Jf Serviceloven KAN kommunerne give bevilling til måleudstyr, dvs strips, lancetter og blodsukkerapparat, men meget tyder på, at kommunerne har fundet et sted, hvor de kan spare lidt penge, for man hører oftere om, at bevilling er nægtet – og også at lægerne ikke skønner det nødvendigt. Det har jeg en ret fast mening om.

Jeg synes, at det er en meget kortsynet og ensidig besparelse, for besparelsen vil stensikkert bevirke flere diabetes-følgeskader fremover, og omkostningerne til behandling af disse vil stige. Hvis man bruger blodsukkermålinger til at teste fødevarers påvirkning af blodsukkeret, og dermed også insulinniveauet, vil man kunne tilpasse sin kost efter målingerne, så blodsukkeret bliver mindre påvirket med færre toppe og dale, og insulinniveauet i blodet vil være lavere og mere stabilt.

Da jeg selv i sin tid begyndte at interessere mig for sygdommen og dens årsager og risici, testede jeg alle de fødevarer, som jeg normalt indtog, og det betød en ret stor ændring af basis fødevarerne i min kost. Jeg besluttede, at jeg ikke ville have en højere blodsukkertop end max 8 mol/l efter spisning (45-60 min efter hvor det næsten altid topper), og en max stigning på 2 mol/l. Som eksempel fik en mindre portion havregryn mit blodsukker til at stige hurtigt og alt for højt, så det udgik helt af min kost. Det er ellers en fødevare som anbefales af de officielle kostråd og påstås at være langsomme kulhydrater. Hvis jeg ikke selv havde målt blodsukker, ville jeg stadig spise havregryn med stor fornøjelse og tro på, at det er verdens sundeste fødevare. Der er også mange sunde ting i, bl.a. kostfibre, men altså også alt for mange hurtige kulhydrater.

Jeg brugte masser af strips i de første måneder, som jeg selv købte, men efter disse mange målinger for at finde de rigtige og sundeste fødevarer, behøvede jeg ikke længere måle så ofte. Kun hvis jeg skal teste noget nyt og for lige at se status på mit generelle blodsukker, dvs måling af fasteblodsukkeret om morgenen. Det allerbedste at bruge til at finde sin kulhydrattærskel og de sundeste fødevarer er en CGM (kontinuerlig glukosemåler), som fx Freestyle Libre, hvilket jeg også bruger af og til og igen for egen regning. Det er tæt på umuligt at få bevilling til en CGM som type 2.

Billedet viser fint, hvad man også afdækker, når man tester forskellige fødevarer ved at måle blodsukker efter spisning.

• Kulhydrater påvirker meget

• Protein påvirker noget

• Fedt påvirker meget lidt

En del læger mener tilsyneladende, at det er nok at en diabetiker får målt sit HBA1C et par gange om året, og ikke selv behøver måle yderligere i dagligdagen. Det er en direkte forkert vurdering efter min mening. Et HBA1C viser blot det gennemsnitlige blodsukker, som det har været døgnet rundt i de sidste 3-4 måneder. Der kan skjule sig alt for mange usunde for høje blodsukkertoppe og -dale i et måske tilfredsstillende HBA1C. Det er ikke selve HBA1C, der bevirker følgeskader, men de høje og lave blodsukre, som har skabt det aktuelle HBA1C….og disse blodsukre aner ingen noget om, hvis man ikke måler dem.

Ikke at måle sit blodsukker sammenligner jeg med at køre bil i mørke uden lys på. Måske går det godt, men der er stor risiko for at havne i grøften.

Der er dog uden tvivl nogle diabetikere, som har det bedst med ikke selv at måle blodsukker, fordi det stresser dem at måle, men også selve målingernes resultater, og hvad de skal gøre ved et for højt blodsukker. Jeg mener dog, at det skal være op til den enkelte diabetiker, om man vil måle eller ikke. Personligt ville det stresse mig meget, hvis jeg ikke målte blodsukker, for gennem målingerne føler jeg, at jeg selv kan styre sygdommen og holde den i dvale med de rigtige fødevarer og også motionen. Jeg er stensikker på, at det er mine blodsukkermålinger, som gør, at jeg stadig kan holde sygdommen nede efter 14 år med den i rygsækken.

I må gerne kommentere mit oplæg